søndag den 24. februar 2008

WEEKEND!


Så blev det weekend.. Nogen af os var på museum, nogen var ude og stå på ski, og så var der mig der var downtown Seattle. Turen gik først til Green Lake Park hvor mange nød det gode vejr, og joggede rundt om Green Lake søen. Søen ligger i en smuk park, midt i byen, der er både fodboldbaner, amerikansk fodboldbaner og baseball baner. Der var også manger der udnyttede parken til at ligge og sole sig. Derefter gik turen til Hiram M Chittenden Locks, også kaldet Ballard Locks, som er nogle sluser som holder vandstanden høj i Lake Washington. På grund af laksens årlige rejse, som blandt andet går igennem disse sluser, har man bygget en speciel lakse trappe. For ikke at genere sluserne, det er små vandbassiner der ligger formet som en trappe op til Lake Washington, som er så høje at en laks kan hoppe op i hvert kar på vejen op. Dernæst gik turen Pike Place Market, som er et af USA's ælste markeder der stadig er i brug, og det kan ses. Det ligger i nogle meget gamle bygninger, som lidt gir den charme som gør stedet interessant.. Der er mange må boder, og antikke forretninger hvor de sælger samle objekter, parfumer osv. Og det er her der bliver kastet med fisk! Verdens nok mest kendte fiskeforretning. Sol Amon's Pure Food Fish. Tivoli i København bruger en video fra denne fiskeforretning, som led i deres intro program til nye ansatte. Det viser lidt hvor kendt denne forretning er. Og lad mig pointere, det var noget af en oplevelse. Fisk fløj om hovedet på mig, og der blev råbt op hvilke fisk der fløj.. Tror aldrig jeg har set så mange fisk i luften på så kort tid som der. Det var store som små, grimme som mindre grimme. Efter det gik turen hjem, og på det tidspunkt var jeg også godt træt.. Så det var hjem og sove.. Nat nat!