tirsdag den 15. marts 2011

Microsoft

I Tirsdags var vi på virksomhedsbesøg hos Microsoft Games. Vi begyndte dagen med undervisning på skolen og efter middagspausen tog vi med bus fra skolen, der kørte ud til Microsoft. Det fremstår tydeligt at Microsoft er en stor virksomhed, da vi kørte igennem flere blokke eget af dem.
Da vi ankom til Microsoft Games delen af Microsoft’s gigantiske labyrint af blokke ventede vi udenfor indtil vi blev kaldt ind. Vi blev kaldt ind i grupper af 10.
Vi kom ind i en lobby hvor vi skrev nogle personlige oplysninger og derefter modtag vores ny printede navneskilte.
Der kom en person og viste os området hvor de spiltester og vi fik selv lov til at prøve deres nyeste teknologi, Kinect. Vi prøvede spillet KinectSports, hvor man kan bokse, spille bordtennis, spille fodbold osv.
Bagefter skulle vi høre et foredrag om XNA, en udviklingsteknologi til at lave sine egne spil til XBOX, Windows Phone 7 etc.

Skrevet af Magnus, Martin og Ahm

torsdag den 10. marts 2011

Running in Seattle - The Final Run



Vejret har dette år ikke vist sig fra den bedste side med blæst, regn, frost og sne. Omstændigheder der ikke just har indbudt til at medbringe et kamera. Derfor er der ikke blevet indsamlet meget billedemateriale til disse sider.



Alligevel er det blevet til et par forhåbentlig interessante billeder, der efter min personlig mening topper med panoramabilledet over down town Seattle.

tirsdag den 8. marts 2011

Comicon


Lørdag var vi til Emerald City Comic Convention, også kendt som Comicon.
Enhver fanboys drøm, Comicon er fyldt med tegneserier, merchandise, gadgets og cosplayers. Selvom vi havde aftalt at mødes sammen, endte det alligevel med at mange gik for sig selv, og man kunne godt glemme at finde hinanden blandt de mange mennesker.



Der kom også mange kendte skuespillere fra bl.a. TV-serierne Star Trek, The Guild og Fringe. Selv så jeg dog mest frem til at møde John Noble (kendt fra bl.a. filmen Ringeness Herre og serien Fringe) da jeg er stor fan af hans skuespil.
Martin og jeg tænkte at vi ville være smarte og tage bussen derud tidligt for at nå at se det hele. Vi endte med at køre for langt og stod til sidst af i Chinatown. Derefter måtte vi gå hele vejen tilbage og endte med at være der samme tid som de andre.



Efter vi ankom til Comicon opgav vi hurtigt at prøve at finde de andre. Vi besluttede os for at dele os, da jeg gerne ville se skuespillerne og Martin hellere ville kigge på merchandise.
Der var mange kendte skuespillere bl.a. William Shattner, Brent Spiner, Sean Patrick Flannery og John Noble. Jeg bestilte straks en Photo Op med John Noble!
Senere mødte vi Kasper, Jimmy, Troels og Ahm. Der blev dog ikke til meget snak da de skulle ud og have noget at spise.
Så kom tiden til at kigge på merchandise. Man kunne få alt fra t-Shirts til concept art der blev tegnede af kendte tegnere på stedet! Selv købte jeg dog kun et par t-shirts og en Star Wars plakat. Cosplayers (folk der er klædt ud) var der også nok af. Man kunne se flere Darth Vaders, Batmen, Supermen og en masse anime karaktere hvis navne jeg ikke kender.
Endelig kom tiden til at få taget billede med John Noble. Det blev dog ikke til mere end et håndtryk og smil til kameraet, hvilket ikke undrer en da man så hvor mange fans der var. Jeg fik dog ført en samtale med ham da han skrev under på mit billede nogle timer senere.
Det begyndte efterhånden at blive sent, og vores fødder gnavede. Vi besluttede os for at tage hjem, men ikke før vi stoppede forbi McDonalds for at få aftensmad.
Alt i alt, en rigtig fed oplevelse.

Skrevet af Magnus

fredag den 4. marts 2011

"Danish Smorgeboad" i kantinen.

Efter Vibeke havde haft en hyggelig snak med katinefolkene på NSCC så vi med glæde, at der var kommet en ny version af det gode danske smørrebrød på menuen. 'The new and improved... 'SMORGEBOAD. Hot off the grill!!!'
Altid rart med noget smørrebrød direkte fra grillen når man savner Danmark.



onsdag den 2. marts 2011

Tur til Valve

Torsdag og fredag (d. 24. og 25. februar) var vi inde at besøge Valve, firmaet bag nogle af de mest kendte og respekterede spil i spil-industrien. Deres hovekvarter var i et stort højhus hvor de havde overtaget 4 - 7 etage. De flyttede dertil for lidt under et år siden, så det var et nyt syn for alle både elever og lærer.
Der arbejder omkring 305 personer i Valve, så det er et af de store spilfirmaer. Noget af det mest interessante omkring Valve er, at de ingen ledere har. Der er ikke nogen lead Animator eller lead grafik artist, der er i stedet 305 personer, hvor alles mening lyttes lige meget til.
Når man først står ud af elevatoren på 5 sal, bliver man mødt af en væg, som er fyldt med alle de spil de nogen sinde har lavet. Når man drejer til venstre går man så ind i deres ”lobby” hvor et stort Valve logo møder en plus en kæmpe ventil, som er den danske oversættelse af valve.
Efter en kort introduktion blev vi vist rundt på de 4 etager. Der er ikke så meget at fortælle da man nok selv skal havde set det! Men efter det blev vi placeret i et mødelokale, hvor en mand kom ind til os og snakkede om hvad der skulle til for at få et job hos Valve (jeg var på det første hold der tog af sted, så jeg ved ikke om dette også skete for det andet hold). Derefter kom personen som havde lavet Golums hoved (ham fra Ringenes Herre) og snakkede om noget vi ikke må fortælle… men det var mega nice!
Efter ham kom Valves advokat og snakkede om deres online spil butik ”STEAM”. Han snakkede om alle de legale problemer omkring STEAM, og lidt om hvordan de arbejder. Efter han var gået blev vi inviteret op for at se en trailer i dens meget tidlige stadie… jeg kan dog ikke fortælle hvad det er for en trailer eller hvad den handler om, men det var sjovt at få et kig ind bagom og se hvordan de arbejder på en trailer.
Da jeg kom tilbage fra at havde set traileren var selveste Gabe Newell ankommet. Gabe er manden der startede Valve og er et af de mest kendte ansigter i spil industrien.
Efter at Gabe havde talt var turen hos Valve slut og vi fik en pose med en trøje i og nogle kort.
Turen hos Valve var ufatteligt sjov og interessant, og for mig var turen helt klart højdepunktet på denne Seattle tur!

skrevet af Troels Rasmussen, Entrepreneur

I am number four - The I-MAX Experince



Fredag var dagen hvor eleverne fik tilbudt en tur til "The Big Screen". 21 elever tog imod tilbuddet, og kl. 19.10 kørte vi i den lejede shuttle bus ned mod centrum, direkte til "Pacific Science Center". Her ventede det 6 etagers høje I-MAX lærrede, der rangerer som det største i Seattle området. Størrelsen forstærkes af rummets udformning med sæderne placeret i en 45 graders hældning, der giver en stor højdeforskel fra top til bund.
I USA er de nummerede sæder stadig ikke opfundet, så det gjorde ikke noget, at vi ankom 30 min. før tid. Ventekøen var dog relativ lille og tiden blev brugt fornuftigt med toiletbesøg samt anskaffelse af forsyninger til oplevelsen.
Vi fik alle sæder helt i toppen af salen med det perfekte overblik klar til at gå igang. Lærredet er stort, men lyden følger fint trop og man skulle lige bruge et par sekundter til at kapere det massive lydtæppe.
Efter 1 time og 50 minutter med vilde effekter retfærdiggjort på det store lærrede var det slut. Undertegnede blev rigtig godt underholdt, og endnu engang skuffede I-MAX oplevelsen ikke, så se nu at få nu bygget de første af slagsen i Danmark!!!