fredag den 25. januar 2008

Lidt billeder fra Studietur 2007 i Seattle


På studieturen i år 2007.....
I Seattle lykkedes det for eleverne at dele deres tid mellem deres amerikanske værtsfamilier, diverse sociale arrangementer arrangeret af Edmonds Community College og ikke mindst den fremragende 3D undervisning på DigiPen Institute of Technology.

På sidstnævnte blev eleverne fagligt forkælet af forskellige lærere der med en blandet baggrund fra Nintendo, Pixar og Disney kunne stimulere og få det bedste frem i den enkelte.

Eleverne arbejdet med karaktermodellering, rigging og animation. Flere af eleverne fik virkelig kamp til deres hår, men det var en fornøjelse for 3d college denmark´s udsendte lærer at iagtage med hvilken entuiasme elever sugede viden til sig og hvor meget de fik ud af deres ophold.

Opholdet hos de lokale værtsfamilier blev en kæmpe oplevelse for eleverne og for mange var det første gang de var ude i den "virkelige" verden. De fleste oplevede en stor gæstfrihed og blev opfattet som en del af familien og deltog i familiens dagligdag, udflugter og arrangementer.