tirsdag den 8. marts 2011

Comicon


Lørdag var vi til Emerald City Comic Convention, også kendt som Comicon.
Enhver fanboys drøm, Comicon er fyldt med tegneserier, merchandise, gadgets og cosplayers. Selvom vi havde aftalt at mødes sammen, endte det alligevel med at mange gik for sig selv, og man kunne godt glemme at finde hinanden blandt de mange mennesker.



Der kom også mange kendte skuespillere fra bl.a. TV-serierne Star Trek, The Guild og Fringe. Selv så jeg dog mest frem til at møde John Noble (kendt fra bl.a. filmen Ringeness Herre og serien Fringe) da jeg er stor fan af hans skuespil.
Martin og jeg tænkte at vi ville være smarte og tage bussen derud tidligt for at nå at se det hele. Vi endte med at køre for langt og stod til sidst af i Chinatown. Derefter måtte vi gå hele vejen tilbage og endte med at være der samme tid som de andre.



Efter vi ankom til Comicon opgav vi hurtigt at prøve at finde de andre. Vi besluttede os for at dele os, da jeg gerne ville se skuespillerne og Martin hellere ville kigge på merchandise.
Der var mange kendte skuespillere bl.a. William Shattner, Brent Spiner, Sean Patrick Flannery og John Noble. Jeg bestilte straks en Photo Op med John Noble!
Senere mødte vi Kasper, Jimmy, Troels og Ahm. Der blev dog ikke til meget snak da de skulle ud og have noget at spise.
Så kom tiden til at kigge på merchandise. Man kunne få alt fra t-Shirts til concept art der blev tegnede af kendte tegnere på stedet! Selv købte jeg dog kun et par t-shirts og en Star Wars plakat. Cosplayers (folk der er klædt ud) var der også nok af. Man kunne se flere Darth Vaders, Batmen, Supermen og en masse anime karaktere hvis navne jeg ikke kender.
Endelig kom tiden til at få taget billede med John Noble. Det blev dog ikke til mere end et håndtryk og smil til kameraet, hvilket ikke undrer en da man så hvor mange fans der var. Jeg fik dog ført en samtale med ham da han skrev under på mit billede nogle timer senere.
Det begyndte efterhånden at blive sent, og vores fødder gnavede. Vi besluttede os for at tage hjem, men ikke før vi stoppede forbi McDonalds for at få aftensmad.
Alt i alt, en rigtig fed oplevelse.

Skrevet af Magnus