Personalet fra ISS (International Student Services) havde stillet en buffet frem som de mange værtsfamilier der var mødt frem, elever og ansatte ved ISS kunne hygge sig med, mens vi kiggede på nogle projekter/animationer, som eleverne har arbejdet med herovre. De elever der havde afleveret deres projekt/animation var selv oppe og fremlægge. Det var en god måde at vise både ISS og værtsfamilierne, hvad 3D er og kan bruges til. De var tydeligt imponerede.
Efter præsentationen kom det store øjeblik - graduation.
Da den var vel overstået som ovenstående billede er et bevis på, skulle eleverne evaluere deres ophold og undervisning.
Tito sagde tak til alle elever og bad dem holde kontakt i fremtiden evt. via facebook. Jesse holdte også en lille tale, hvor han sagde at de 4 uger var gået stærkt og godt. Det eneste han mente de kunne blive bedre til var at overholde den fastsatte tid, når vi skulle ud.På klassens vegne var Kasper Filipsen valgt til at sige tak til Tito for undervisning, Jesse for planlægningen af turen og ikke mindst værtsfamilierne for at åbne deres hjem for dem.
Slut herfra 3D College studietur til Seattle 2009.