Skitur til Stevens Pass

I dag, søndag havde Michael Jarbergs værtsfamilie Carol og Duane arrangeret en skitur til Stevens Pass. Vi kørte hjemmefra kl. 7.30 for at komme derop, når de åbnede. Vi kørte derop i snevejr og det fortsatte hele dagen. Samtidig med at det sneede, kom det også til at blæse og sigtbarheden var ikke det bedste.

Men det var der ikke rigtig nogle der lod sig mærke med, de hyggede sig på ski og et par stykker på snowboard. Alle timer på bjerget blev udnyttet fuldt ud til ski/snowboard løb.

I den tætte sne står Rasmus O og kigger efter de andre han løb sammen med.

Ralle (Rasmus Rønnow) havde debut på ski. Han lærte det på den hårde måde. Op på toppen af en rød piste, her skulle han så lære at svinge og bremse. Efter at være væltet et par gange kom han ret hurtigt efter det og blev ret god til at stå på ski.

Det skal siges vi faldt blødt, da der var masser af sne. Sne der samlede sig i pukler og var svære at se p.g.a vejret. Enkelte steder kunne man være uheldig at falde et sted hvor sneen var meget blød og så man stod i sne til maven.

Klokken 4 var det aftalt at vi skulle mødes - til en snak om vi skulle hjem eller blive.

Det blev ikke os selv der afgjorde det. Passet blev lukket for al kørsel, da der var faldet så meget sne at det skulle sprænges væk for at undgå lavine. Vi fik at vide at de to veje til/fra Stevens Pass først blev åbnet igen mellem kl. 18.00 og 19.00. Indtil beskeden kom at passet var lukket var vi samlet for at finde ud af om nogle ville hjem.

Da f'ørst beskeden kom at passet var lukket kom alle ret hurtigt i tøjet igen og røg ud på ski/snowboard. Alle timer skulle udnyttes også selvom tøjet var vådt og det stadig både sneede og blæste.

Vi aftalte at mødes kl. 18.00 for at komme afsted hvis nedfarten blev åbnet. Det gjorde den og vi fik travlt med at få samlet alle og afleveret alt lejet udstyr. Enkelte biler var begravet i sne, flere skulle skubbes ud og enkelte kunne selv komme fri.

Sådan ser man ud efter en dag i Stevens Pass.