tirsdag den 9. marts 2010

Frostvejr i Seattle

Træerne vokser ikke ind i himlen - heller ikke i guds eget land.

Vi har siden vi ankom til Seattle nydt det dejlige forårsvejr. Her har været så varmt at vi ikke har behøvet at tage jakke på når vi går ud. Flere amerikanere har endda iklædt sig shorts og sommer nederdele.

Her er flere buske og blomster allerede sprunget ud og træerne er tæt på. Vi nyder synet af skønne farver fra japanske kirsebærtræer, påskeliljer og rhododendrun.

Søndag kørte vi Nicolai og Lasse til Bellevue, hvor de havde tilmeldt sig en event med Zbrush. Billedet er herfra.
Dagen sluttede i Barnes and Noble, der er en kæde af store boghandel/musik butikker. Kasper, Nicolai og Lasse var i total extase, som at lukke børn ind i en slik butik. Det var svært ikke at købe det hele, men de bedste bøger blev udvalgt og købt.I går aftes slog vejret pludselig over i frost. Vi Kasper, Christina og jeg havde været ude og spise aftensmad lidt sent. Da vi kom ud fra restauranten var der frost på bilernes ruder og tage. Bedst som vi troede foråret var kommet for at blive her i Seattle.