søndag den 7. marts 2010
Outlet i solskin
På en solbeskinnet dag var vi en lille flok på ca. 15, der tog den lokale bus ud til et kæmpe Outlet uden for Seattle. Her fandt vi alverdens mærkevarer til fantastisk lave priser. Efter den første runde i det store område proklamerede flere (drenge!), at de ville udskifte deres garderobe. To par jeans og en t-shirt rigere - så var det klaret :) Det var en god tur med masser af sol mellem butiksbesøgene og vi fik brugt en masse penge. Busturen derud og hjem var lettere lang, men hvad gør det, når vi oplever en masse anderledes eksistenser: amerikansk mor, der bl.a. viser, hvordan man skal rive sin datter i håret - tre japaneres 'turbosovning' og 'turbovågning' på bussens bagsæde - en amerikansk buschauffør, der over højttaleren råber, at der ikke må lyttes til musik, mens bussen kører (en af vores er ved at blive sat af...). Men hjem kommer vi - mange penge fattigere, men til gengæld en masse ting rigere: snowboard, jeans, sko, t-shirts, undertøj til kærester og meget mere. Tak for en sjov dag!