4 uger med 3d fra morgen til sen eftermiddag er overstået. Tiden er som skrevet fløjet afsted, og det er virkelig mærkeligt "allerede" at skulle skrive disse sidste linier.
"The final day" er ensbetydende med omtalte exhibition og efterfølgende "Farewell Party". Derfor var eleverne travlt beskæftiget fra kl. 09.00 med en afleveringsdeadline kl 15.00, som i nogle tilfælde vist nok nærmede sig kl. 16.00. Efterfølgende blev alt det indsamlede materiale lynklippet til et samlet elev-potpori. Det var tydligt noget der imponerede alle de fremmødte gæster, og efterfølgende havde 4 meget modige elever indvilliget i at lave en personlig fremvisning. Imponerende godt gået, og de forklarede scenevandte vidt og bredt om 3d, individuelle fremgangsmetoder mm - endnu engang flot!! Vi vil gerne takke eleverne for virkelig god opførsel og en generelt rigtig god arbejdsmoral (der lige skal følges op sidste 3d uge i danmark ;)) - sådan! En sidste rose må være den fra de gæster, der har været med til seancen de foregående år. De tilkendegav at dette hold var de mest seriøse og havde det flotteste fremvisningsmateriale. Lad os slutte med de positive ord og konstaterer at kommende elever, skal tage sig virkelig sammen for at overgå denne omgang - "over and out".